VM 4 Naturalisme og positivisme
Peter Nedergaard
Naturalisme og positivisme
1
Disposition
1)Naturalismen
2)Naturalistisk metodologi
3)Positivismens rødder
4)Grundpillerne i positivismen
5)Logisk positivisme
6)Positivismen i moderne tid
2
Naturalismen
Galileo Galilei (1564-1642)
1.Gennembrud via nyt instrument – et teleskop –
og systematisk observation
2.Opdagede bjerge på månen og Jupiters måner
3.Eksistensen heraf stred mod kirkens lære (og
Aristoteles)
4.Kepler, Brahe, Newton, Bacon:
5.Empiriske observationer – bekæmpe fortidens
myter og frigøre sig fra falske paradigmer
3
Galilei
4
Naturalismen
Francis Bacon (1561-1626)
1. Mod kirkens ”videnskab” = Deduktion
på basis af autoritative tekster.
2. I stedet: 1) observationer,
eksperimenter og ”common sense” +
2) induktion.
5
Naturalismen
Locke (1632-1704)
1.Bygger videre på Bacon i ”Essay
Concerning Human Understanding.”
2.Mennesker født med en blank hjerne =
tabula rasa.
3.Sanseindtryk bearbejdes på en
systematisk facon via logikken.
6
Naturalismen
Hume (1711-76)
1.Bygger videre på Locke i ”Inquiry Concerning Human
Understanding.” Men skeptisk overfor induktion.
2.Kan vi virkelig slutte herfra og til årsag-virkningrelationer.
3.Hvor er sanseindtrykket af disse relationer?= Humes
problem.
4.Videnskaben kan kun beskrive tilbagevendende
tilstedeværelse af årsag-virkning = korrelationer
5.Skelne skarpt mellem kendsgerninger (empirisk viden)
og værdier (normativ viden).
6.Videnskab skal baseres på kendsgerninger og ikke
værdier.
7
Humes billiardkugler
8
Naturalistisk metodologi
1. Sandhed : Bygger på en klar og simpel
definition af ”sandhed”
2. = et udsagn, som nøjagtigt
korresponderer med tingenes tilstand i
den virkelige verden
3. = korrespondence-teorien om sandhed
(Popper)
9
Naturalistisk metodologi
Teori:
1) En teori er et sæt af verificerede
korrelationer/sammenhænge,
2) som er systematisk og logisk relaterede
til hinanden.
10
Naturalistisk metodologi
Descartes’ revolution:
1. Man kan ikke kun basere sin viden på
sanseerfaring.
2. Man må supplere med logiske modeller af de
vigtigste træk ved virkeligheden
(reduktionisme).
3. Lær af geometrien.
4. Rationalisme versus empirisme.
11
Naturalistisk metodologi
Comte:
a) Al videnskabelig viden om den virkelige
verden stammer fra empiriske observationer.
b) Man bør tilstræbe en skarp adskillelse
mellem kendsgerninger og værdier.
12
Comte
13
Naturalistisk metodologi
1. Durkheim: Sociologer bør studere ”sociale
fakta” – ikke blot begreber.
2. Teori = at en klasse af fænomener er forbundet
med an anden klasse af fænomener – fx
kapitalisme og frihed.
3. Durkheim skelnede som den første mellem
naturvidenskaber og samfundsvidenskaber.
Åbnede dermed for konstruktivismen i
samfundsvidenskaben.
14
Positivismens storhed og nedgang
Positivismen dominerede i lang tid
samfundsvidenskaben.
Inspiration fra naturvidenskaben.
Stadig dominerende i økonomi,
delvis i statskundskab, men mindre
i sociologi.
15
Positivismens rødder
Fransk rationalisme
Engelsk empirisme
Auguste Comte: tre stadier:
1.Teologiske stadie – til renæssancen
2.Metafysiske stadie – til
industrialismen
3.Positive stadie
16
Comte: videnskabelig praksis skal tilstræbe
1.
2.
3.
4.
5.
Det virkelige
Det nyttige
Det sikre/harmoniske
Det præcise
Det positive = at opbygge og
organisere
17
Positivisme eller ej?
18
Grundpillerne i positivismen I
NATURALISME: Virkeligheden kan observeres.
Materialisme.
FÆNOMENALISME: Alt kan i princippet
reduceres til sansedata.
NOMINALISME: Almenbegreber er kun
begreber og modsvarer ingen realitet. Modsat
realismen.
19
Ockhams
ragekniv
William af Ockham er
den mest kendte
nominalist:
Hvis der er to mulige
forklaringer på et
fænomen, skal man
foretrække den
simpleste forklaring
mest færrest
antagelser.
20
Grundpillerne i positivismen II
SYNTETISK/ANALYTISK VIDEN: al viden
stammer enten direkte fra virkeligheden
(syntetisk) eller fra logiske slutninger (analytisk).
SKEPTICISME: Evig skepsis overfor viden, som
ikke er begrundet i sansedata.
ENHEDSVIDENSKAB: Videnskabelig viden
erhverves ved at anlægge det samme perspektiv
på verden.
21
Grundpillerne i positivismen III
LOVMÆSSIGHEDER: Målet er at finde
frem til lovmæssigheder på forskellige
områder.
SOCIAL EFFEKT: Forskeren skal ikke være
normativ i sin forskning, men den skal
komme samfundet til gavn.
VÆRDIFRIHED: Værdier kan ikke
begrundes videnskabeligt.
22
Logiske positivisme
Ny logisk vinkel på positivismen
Nøglebegrebet: Verifikationskriteriet
= udsagn er kun meningsfulde, hvis de kan
efterprøves empirisk – direkte eller indirekte
= demarkationslinje mellem videnskab og
ikke-videnskab
23
Logisk positivisme
24
Jørgen Jørgensen
25
Logiske positivister i angreb på:
Freuds teorier
Marxismens teorier
Liberalismens teorier
Nazismens teorier
Mistro til ”store” teorier, som omfatter alt for
mange ting på én gang
26
Positivismen i USA
1. Mange fra Wienerkredsen endte i
USA
2. Empirisk-kvantitativ retning
3. Smelter sammen med
behaviorismen og funktionalismen
4. Naturvidenskabelig trend i
amerikansk samfundsvidenskab
siden 1930’erne
27
Positivismestriden
•Tysk udgangspunkt – sociologikonference i
Tübingen i 1961
•Adorno versus Popper
•Naturvidenskabeligt videnskabsideal versus
kritisk-hermeneutisk ideal
•Habermas, Marcuse, Albert
•Hvilke data er relevante?
•Fakta/kendsgerninger versus etik, moral, kritik
28
Popper og efter ham
Popper: Kritik af den logiske positivisme:
1) Verifikation/ induktivisme kan aldrig udgøre et
solidt grundlag for viden.
2) Empiriske observationer er altid
teoriafhængige.
I stedet: Falsifikationsprincippet baseret på teori
og deduktion.
29
Popper og Adorno
30
Popper og efter ham
Om Humes problem:
1.Videnskab er ikke at finde den
endelige sandhed, men den foreløbige
sandhed
2.Tests af teorier går ikke ud på at
verificere dem, men på at falsificere
dem
31
Popper og efter ham
Arven fra Popper:
1.Danner grundlaget for moderne
hypotesetestning
2.Eksplanandum = Der er noget,
man ønsker at få forklaret.
3.Eksplanans = Noget, som forklarer
det, man ønsker at få forklaret.
32
Naturalisme og positivisme
1
Disposition
1)Naturalismen
2)Naturalistisk metodologi
3)Positivismens rødder
4)Grundpillerne i positivismen
5)Logisk positivisme
6)Positivismen i moderne tid
2
Naturalismen
Galileo Galilei (1564-1642)
1.Gennembrud via nyt instrument – et teleskop –
og systematisk observation
2.Opdagede bjerge på månen og Jupiters måner
3.Eksistensen heraf stred mod kirkens lære (og
Aristoteles)
4.Kepler, Brahe, Newton, Bacon:
5.Empiriske observationer – bekæmpe fortidens
myter og frigøre sig fra falske paradigmer
3
Galilei
4
Naturalismen
Francis Bacon (1561-1626)
1. Mod kirkens ”videnskab” = Deduktion
på basis af autoritative tekster.
2. I stedet: 1) observationer,
eksperimenter og ”common sense” +
2) induktion.
5
Naturalismen
Locke (1632-1704)
1.Bygger videre på Bacon i ”Essay
Concerning Human Understanding.”
2.Mennesker født med en blank hjerne =
tabula rasa.
3.Sanseindtryk bearbejdes på en
systematisk facon via logikken.
6
Naturalismen
Hume (1711-76)
1.Bygger videre på Locke i ”Inquiry Concerning Human
Understanding.” Men skeptisk overfor induktion.
2.Kan vi virkelig slutte herfra og til årsag-virkningrelationer.
3.Hvor er sanseindtrykket af disse relationer?= Humes
problem.
4.Videnskaben kan kun beskrive tilbagevendende
tilstedeværelse af årsag-virkning = korrelationer
5.Skelne skarpt mellem kendsgerninger (empirisk viden)
og værdier (normativ viden).
6.Videnskab skal baseres på kendsgerninger og ikke
værdier.
7
Humes billiardkugler
8
Naturalistisk metodologi
1. Sandhed : Bygger på en klar og simpel
definition af ”sandhed”
2. = et udsagn, som nøjagtigt
korresponderer med tingenes tilstand i
den virkelige verden
3. = korrespondence-teorien om sandhed
(Popper)
9
Naturalistisk metodologi
Teori:
1) En teori er et sæt af verificerede
korrelationer/sammenhænge,
2) som er systematisk og logisk relaterede
til hinanden.
10
Naturalistisk metodologi
Descartes’ revolution:
1. Man kan ikke kun basere sin viden på
sanseerfaring.
2. Man må supplere med logiske modeller af de
vigtigste træk ved virkeligheden
(reduktionisme).
3. Lær af geometrien.
4. Rationalisme versus empirisme.
11
Naturalistisk metodologi
Comte:
a) Al videnskabelig viden om den virkelige
verden stammer fra empiriske observationer.
b) Man bør tilstræbe en skarp adskillelse
mellem kendsgerninger og værdier.
12
Comte
13
Naturalistisk metodologi
1. Durkheim: Sociologer bør studere ”sociale
fakta” – ikke blot begreber.
2. Teori = at en klasse af fænomener er forbundet
med an anden klasse af fænomener – fx
kapitalisme og frihed.
3. Durkheim skelnede som den første mellem
naturvidenskaber og samfundsvidenskaber.
Åbnede dermed for konstruktivismen i
samfundsvidenskaben.
14
Positivismens storhed og nedgang
Positivismen dominerede i lang tid
samfundsvidenskaben.
Inspiration fra naturvidenskaben.
Stadig dominerende i økonomi,
delvis i statskundskab, men mindre
i sociologi.
15
Positivismens rødder
Fransk rationalisme
Engelsk empirisme
Auguste Comte: tre stadier:
1.Teologiske stadie – til renæssancen
2.Metafysiske stadie – til
industrialismen
3.Positive stadie
16
Comte: videnskabelig praksis skal tilstræbe
1.
2.
3.
4.
5.
Det virkelige
Det nyttige
Det sikre/harmoniske
Det præcise
Det positive = at opbygge og
organisere
17
Positivisme eller ej?
18
Grundpillerne i positivismen I
NATURALISME: Virkeligheden kan observeres.
Materialisme.
FÆNOMENALISME: Alt kan i princippet
reduceres til sansedata.
NOMINALISME: Almenbegreber er kun
begreber og modsvarer ingen realitet. Modsat
realismen.
19
Ockhams
ragekniv
William af Ockham er
den mest kendte
nominalist:
Hvis der er to mulige
forklaringer på et
fænomen, skal man
foretrække den
simpleste forklaring
mest færrest
antagelser.
20
Grundpillerne i positivismen II
SYNTETISK/ANALYTISK VIDEN: al viden
stammer enten direkte fra virkeligheden
(syntetisk) eller fra logiske slutninger (analytisk).
SKEPTICISME: Evig skepsis overfor viden, som
ikke er begrundet i sansedata.
ENHEDSVIDENSKAB: Videnskabelig viden
erhverves ved at anlægge det samme perspektiv
på verden.
21
Grundpillerne i positivismen III
LOVMÆSSIGHEDER: Målet er at finde
frem til lovmæssigheder på forskellige
områder.
SOCIAL EFFEKT: Forskeren skal ikke være
normativ i sin forskning, men den skal
komme samfundet til gavn.
VÆRDIFRIHED: Værdier kan ikke
begrundes videnskabeligt.
22
Logiske positivisme
Ny logisk vinkel på positivismen
Nøglebegrebet: Verifikationskriteriet
= udsagn er kun meningsfulde, hvis de kan
efterprøves empirisk – direkte eller indirekte
= demarkationslinje mellem videnskab og
ikke-videnskab
23
Logisk positivisme
24
Jørgen Jørgensen
25
Logiske positivister i angreb på:
Freuds teorier
Marxismens teorier
Liberalismens teorier
Nazismens teorier
Mistro til ”store” teorier, som omfatter alt for
mange ting på én gang
26
Positivismen i USA
1. Mange fra Wienerkredsen endte i
USA
2. Empirisk-kvantitativ retning
3. Smelter sammen med
behaviorismen og funktionalismen
4. Naturvidenskabelig trend i
amerikansk samfundsvidenskab
siden 1930’erne
27
Positivismestriden
•Tysk udgangspunkt – sociologikonference i
Tübingen i 1961
•Adorno versus Popper
•Naturvidenskabeligt videnskabsideal versus
kritisk-hermeneutisk ideal
•Habermas, Marcuse, Albert
•Hvilke data er relevante?
•Fakta/kendsgerninger versus etik, moral, kritik
28
Popper og efter ham
Popper: Kritik af den logiske positivisme:
1) Verifikation/ induktivisme kan aldrig udgøre et
solidt grundlag for viden.
2) Empiriske observationer er altid
teoriafhængige.
I stedet: Falsifikationsprincippet baseret på teori
og deduktion.
29
Popper og Adorno
30
Popper og efter ham
Om Humes problem:
1.Videnskab er ikke at finde den
endelige sandhed, men den foreløbige
sandhed
2.Tests af teorier går ikke ud på at
verificere dem, men på at falsificere
dem
31
Popper og efter ham
Arven fra Popper:
1.Danner grundlaget for moderne
hypotesetestning
2.Eksplanandum = Der er noget,
man ønsker at få forklaret.
3.Eksplanans = Noget, som forklarer
det, man ønsker at få forklaret.
32