POLITISKE S V Æ R V Æ G T E R E

  20 lektioner

POLITIK FOR BEGYNDERE

  Hvordan bliver man statsminister, hvad er en løsgænger, og hvem bestemmer i et parti? Jyllands-Posten gennemgår det politiske system for begyndere.

  Erfarne vælgere kan med fordel læse med.

DEMOKRATI DRONNINGE- OPSTILLING

  VALG O v e r s i g t Lektion 1 Lektion 2 Lektion 3 Lektion 4 Lektion 5 Lektion 6 Lektion 7 Lektion 8 Lektion 9 Lektion 10 Lektion 11 Lektion 12 Lektion 13 Lektion 14 Lektion 15 Lektion 16

  Sådan udskriver man valg Grundloven - støvet bog med stor betydning Sådan stiller man op til Folketinget Fra lys idé til gældende lov Forhandlinger, kaffeklubber og kompromiser Sådan bliver man statsminister Hvem gør hvad – fire politiske arenaer Folketinget har styr på regeringen Sådan fungerer de politiske partier Reklamer fra partier og støtte fra vælgere Sådan er rollefordelingen i et parti Løse gængere og frie fugle Regeringen i arbejdstøjet Det må og skal en minister De kontrollerer regeringen Grønland og Færøerne i Folketinget

  Radikal statsminister med VK-støtte Jens Otto Kragh

  Rigsretssag bragte regering til fald Uffe Ellemann-Jensen

  Konservativ statsminister i 11 år Erik Ninn-Hansen

  Folkelig statsminister i krisetider Poul Schlüter

  Oprør fra parcelhusene Anker Jørgensen

  Skatteoprør og fængselsdomme Erhard Jakobsen

  Danmark med i EF Mogens Glistrup

  Farvel til Landstinget Hilmer Baunsgaard

  Tema Frederik den 7.

  Danmark med i Nato Erik Eriksen

  Omstridt statsminister under 2. Verdenskrig Hans Hedtoft

  Den store socialdemokratiske landsfader Erik Scavenius

  Verdens første kvindelige minister Thorvald Stauning

  Indførte stemmeret for kvinder Nina Bang

  Konseilspræsident, tiltalt ved rigsretssag Carl Thedor Zahle

  Fadder til den første grundlov J. C. Christensen

  Internationalt udsyn Politiske sværvægtere (kronologisk)

  

Sådan udskriver man valg

2 - 13 - 14 - 15 - 16 - 17 - 18 - 19 - 20

   DEMOKRATI P O L I T I S K E S V Æ R V Æ G T E R E

  Frederik 7. (1808-1863) Foto ^{RE GERING S- PERIODE FOLKE}

VA LG

  1. Til dronningen

  Det sker ved, at han meddeler regenten, at der skal udskrives valg.

  Regentens rolle

  Når regenten inddrages, skyldes det, at det fra gammel tid var kongen, der udskrev valg. Men da Danmark gik fra at være monarki til demokrati, fik statsministeren mere og mere magt. Grundloven blev der ikke ændret ved, og derfor er det i dag teknisk set regenten, der udskriver valg.

  2. Folketinget orienteres

  Hvis valget bliver udskrevet på en dag, hvor der er møde i Folketinget, vil statsministe- ren typisk meddele det fra Folketingets talerstol. Men det er ikke et krav, og det kan også ske på f.eks. et pressemøde.

  Grundloven fastlægger, at der skal afholdes folketingsvalg i Danmark mindst hvert fjerde år. Statsministeren kan dog når som helst beslutte at udskrive valg.

  Som regel går der tre uger, fra valget udskrives, til det afholdes. Det tager tid at forberede et valg, da der er mange praktiske ting, der skal klares inden det nye Folketing kommer til. Siden 2. Verdenskrig har det været normalt at afholde valg på en tirsdag.

  3. Valgkamp

  Når valget er udskrevet, debatterer folketingskandidaterne over hele landet på vælgermøder, i medierne og på internettet. Mange kandidater møder også vælgerne på gaden eller stemmer dørklokker hos vælgerne. Det gælder for kandidaterne om at blive set og hørt af flest mulige, så der er en større chance for at blive valgt.

  4. Valg.

  Så snart valget er overstået, begynder optællingen af stemmer, og kandidaterne ved efter et døgn eller to, hvem der er valgt.

  Hvor tit er der valg?

  Frederik 7. var konge i Danmark 1848-1863. I 1849, året efter at han blev kronet som konge, underskrev han Danmarks første grundlov, Junigrundloven af 5. juni 1849. Ved at sætte sin underskrift på den gjorde han op med enevælden, og danskerne blev garanteret en lang række frihedsrettigheder såsom trykke-, religions-, forenings- og forsamlingsfrihed, grundlovsforhør samt boligens og ejendomsrettens ukrænkelighed.

  STATSMINISTER REGENT

  Valgdato

  G P O L I T I S K E

SAMFUND SLA

  T 2 - 13 - 14 - 15 - 16 - 17 - 18 - 19 - 20

  2 OR PAG DEMOKRATI

  VF S V Æ R V Æ G T E R E FOLKE

  LO _{FOLKE STYRE} TREDELING J. C. Christensen (1856-1930)

  Grundloven - støvet bog med stor betydning J.C. Christensen var konseilspræsident (statsminister) 1905-1908 og havde

  Hvornår? Udvikling Kan den Kerneprincipper Samfundspagten desuden flere ministerposter for

  Danmark fik sin første grundlov I 1849 skulle der stemmes om Grundloven bygger på to Er ikke nedskrevet nogen Venstrepartierne i perioden 1901-1922.

  laves om?

  5. juni 1849, da Frederik den 7. lovene i begge Rigsdagens kamre, principper: magtens tredeling steder, men bygger på, at En grundlovsændring – Under Systemskiftet i 1901 styrede J.C. satte sin signatur på den. Landstinget og Folketinget, før og samfundspagten. borgerne afgiver magt til

  Christensen – eller I.C. som han blev

  og ændring af politikerne, der til loven var vedtaget.

  kaldt – reelt Venstre uden at være

  tronfølgeloven - kræver

  Hvorfor? Magtens tredeling

  I 1915 blev grundloven ændret, så gengæld garanterer

  formand. Han gennemførte en række

  først vedtagelse i Forinden var en række

  Refererer til den lovgivende også kvinder og fattige fik borgerne er række

  Folketinget, så en reformer på skole- og kirkeområdet. monarkier i Europa blevet

  (Folketinget), udøvende stemmeret, og muligheden for frihedsrettigheder som folkeafstemning, hvor

  Han er den eneste regeringschef i

  væltet, og for at bevare (regeringen) og dømmende folkeafstemninger blev indført. ytringsfrihed, forenings-

  Danmark, der er blevet tiltalt i en

  mindst 40 pct. af de kongehuset gav kongen (domstolene) magt. Magten og forsamlingsfrihed og

  Seneste grundlovsændring fandt

  rigsretssag. Han endte dog med at

  stemmeberettigede formelt magten videre til må ikke samles hos én sted i 1953. Med den afskaffede religionsfrihed. Alle

  blive frikendt i sagen, hvor justits-

  stemmer for, og så en folket. person, der kan man Landstinget og gjorde friheder, som er indskre- ny vedtagelse i

  minister Alberti blev dømt for misbruge den.

  Betydning? kvindelig arvefølge i kongehuset

  vet i grundloven, og som Folketinget efter omfattende bedrageri.

  Med grundloven blev mulig. er ukrænkelige. nyvalg. folkestyret indført. Men

  I 2009 blev tronfølgeloven igen

  MAGTENS

  regeringsformen er såkaldt ændret for at sikre fuld ligestilling

  TREDELING indskrænket monarkisk, i kongehuset.

  og kongehuset er ikke Grundloven indeholder 89 paragrafer. Grundloven indeholder 89 paragrafer.

  SAMFUNDSPAGTEN afskaffet. Derfor skal al al regenten formelt underskrive en lov, før den er endeligt vedtaget. Men love udarbejdes og vedtages af folkevalgte

  DØMMENDE LOVGIVENDE UDØVENDE KONGE FOLKET POLITIKER parlamentarikere. P O L I T I S K E S-

  2 - 13 - 14 - 15 - 16 - 17 - 18 - 19 - 20

  3 DEMOKRATI OPTILLING TTIGE S V Æ R V Æ G T E R E

  BERE TI PAR AT Carl Theodor Zahle KANDID Sådan stiller man op til Folketinget

VA (1866 -1946) LG

  Zahle var medlem af Det Radikale Venstre, og han var regeringschef i Partiet gør klar til valg

  Find din plads på listen 1909-1910 og 1913-1920. Han fik ændret 2.

  3. Grundloven i 1915, hvilket bl.a. indebar Partiet skal være opstillingsberettiget, før

  I partierne er det den lokale vælgerforening, som

  stemmeret til kvinder og kravet om kandidaterne kan vælges ind. Det er det,

  opstiller kandidaterne. Danmark er delt op i 10

  folkeafstemninger. hvis det blev valgt ind i Folketinget ved

  storkredse og 92 opstillingskredse, og

  Zahle var statsminister under Påskekrisen seneste valg, eller hvis det samler

  partierne kan opstille en kandidat i hver

i 1920, hvor Christian 10. ville afsætte underskrifter svarende til ét

  opstillingskreds. Vælgerne kan stemme regeringen uden gyldigt flertal bag sig. mandat, hvilket normalt er ca. på alle kandidater i en storkreds, og

  Kongen var derved tæt på at begå

  20.000 underskrifter. Nogle partierne kan opstille kandidaterne på

  statskup. Efter flere dages forhandlinger,

  kandidater vælger dog at forskellige måder, som har betydning

  hvor Otto Liebe fungerede som stats-

  stille op som løsgængere, for, hvordan stemmerne fordeles minister, overdrog kongen magten til M.P. hvilket gør det langt sværere mellem kandidaterne.

  Man kan stille op til Friis, inden der blev udskrevet nyvalg.

  at opnå valg pga. valgsyste-

  Folketinget, hvis man har

  met. I nyere tid er det kun

  Deltag i valgkampen 4. valgret, dvs. at man er:

  Jacob Haugaard, der er Under selve valgkampen valgt til Folketinget som debatterer kandidaterne i hele

  dansk statsborger Foto løsgænger.

  landet på vælgermøder, i medierne og på internettet. Nogle

   er fyldt 18 år.

  går også på gaden eller stemmer

  Find et parti 1.

  dørklokker hos vælgerne. Når en kandidat har

  De samme krav gælder, ambitioner om at komme i hvis man skal stemme

  Vent på resultatet 5.

  Folketinget, melder vedkom- Kryds ved mig til et folketingsvalg.

  Når valget er forbi, tælles stemmerne mende sig oftest ind i et parti. op, og de valgte kandidater konstitu- erer sig i det nye Folketing. S V Æ R V Æ G T E R E Hvor kommer idéerne fra?

  Kun folketingsmedlemmer og ministre kan fremsætte et lovforslag i Folketinget. Men de får idéer mange forskellige steder fra. Lovforslag fremsættes normalt af en minister, som har embedsmænd til at gennemarbejde paragrafferne. Folketingsmedlemmer kan også fremsætte et beslutningsforslag, som ikke behøver at være juridisk gennemarbejdet, men blot kan indeholde en kort tekst, der pålægger regeringen at gøre et eller andet.

  Et lovforslag skal behandles tre gange i Folketinget. Et beslut- ningsforslag kun to. Efter fremsættelse kommer lovforslaget til 1. behandling. Så sendes det til behandling i det relevante fagudvalg i Folketinget. F.eks. kommer miljølove til miljøudvalget. Her svares på spørgsmål, og der kan komme deputationer af borgere, der bliver berørt af loven. Til sidst skriver udvalget en betænkning om lovforslaget.

  2. Evt.

  ændring Når udvalget er klar, kommer lovforslaget til 2. behandling i Folketinget. Her stemmes der om eventuelle ændringsforslag, inden loven kommer videre til 3. behandling og endelig vedtagelse.

  3. Afstemning

  Ved 3. behandling vedtager eller forkaster folketings- medlemmerne lovforslaget. Min. 90 folketingsmedlem- mer skal møde frem og stemme, før afstemningen er gyldig.

  4. Underskrift

  Når lovforslaget er vedtaget, skal det skrives under af dronningen og ministeren i det såkaldte statsråd. Derefter offentliggøres loven i Lovtidende, inden den kan træde i kraft.

  

Fra lys idé til gældende lov

2 - 13 - 14 - 15 - 16 - 17 - 18 - 19 - 20

  DEMOKRATI FO R SL A G BEHANDLING

Bet

ænkning

  Ændring ? Nina Bang (1866-1928) Nina Bang var medlem af Landstinget 1918-1928 for

  Socialdemokratiet, og hun var undervisningsminister 1924- 1926, hvilket gjorde hende til ikke blot Danmarks, men verdens første kvindelige minister. Undervisnings- og skolesystemet var hendes helt store interesse- områder, hvorimod hun aldrig engagerede sig i kvindesagen på trods af sit køn.

1. Forslaget fremsættes

DEMOKRATI FOLKE

  Finanslovs- forhandlinger

  LO

  Når der er få mandater, der skiller blokkene, kan det have stor betydning, hvis nogle stemmer imod deres eget parti. Det kan i yderste konsekvens betyde, at regeringen må gå af. ^{BE TÆNKNING}

  Partidisciplin

  I 1929 væltede De Konserva- tive Madsen-Mygdals (V) regering, hvorefter Thorvald Stauning (S) tog over. I 1983 måtte Poul Schlüter (K) udskrive valg, da et flertal med Socialdemokra- tiet i spidsen stemte imod. Schlüter dannede regering igen efter valget, og finansloven blev vedtaget.

  Forhandlinger, kaffeklubber og kompromiser 2 - 13 - 14 - 15 - 16 - 17 - 18 - 19 - 20

  Manglende flertal

  Særligt vigtige er finanslovs- forhandlingerne. Finansloven er statens årlige budget, og uden finansloven får sygehuse, skoler og andre offentlige institutioner ingen penge.

  Når der skal laves større politiske aftaler om f.eks. en økonomisk pakke, indgår en gruppe partier typisk et forlig

  igen efter valget, og finansloven blev vedtaget.

  Forlig

  De reelle politiske forhand- linger foregår sjældent i folketingssalen. De finder oftest sted i ministerierne eller i mødelokaler på Christians- borg. Men kompromisser kan også findes, når politikerne mødes uformelt i f.eks. kaffeklubber.

  Forhandling uden for folketingssalen

  Når et lovforslag er fremsat på Folketingets talerstol, forhandler man om det over tre behandlinger.

  Behandling i folketingssalen

  Når en lov vedtages, skal et flertal i Folketinget stemme for den. Det vil sige min. 90 mandater. Da ingen partier normalt kan mønstre 90 mandater, kræver det samarbejde mellem partierne. Det sker via politiske forhandlinger.

  Politisk flertal

  P O L I T I S K E S V Æ R V Æ G T E R E

  VF OR SLA G FORS LAG

• – ofte efter lange og besværlige forhandlinger. Hvis et eller flere af partierne senere vil ændre noget i forliget, kræver det, at alle partier i aftalen bliver enige. Ellers taler man om forligsbrud. Hvis et parti vil opsige et forlig, skal det normalt ske i forbindelse med et valg.

  Blok Blok Andre partier

  Flertal Folketinget er mere end folketingssalen Folketinget har 25 stående (faste) udvalg, hvor forslag behandles, og regeringen kontrolleres. Magtbalancen

  90 mandater (179 i alt)

  gss

  dvalg hvor forslag behandles og regeringen kontrolleres ansloven blev vedtaget.

  salen Thorvald Stauning (1873-1942) Statsminister 1924-1926 og 1929-1942 for Socialdemokratiet, og han havde desuden en lang række minister- poster. Stauning forandrede Social- demokratiet fra at være et socialistisk parti til et socialdemokratisk folkeparti med stor vægt på demokrati. Hans popularitet var langt bredere end blot i socialdemokratiske kredse. Det sås bl.a. ved 1935-valget, hvor Socialdemokratiet med Stauning i spidsen fik 46 pct. af stemmerne, hvilket var med til at give ham tilnavnet ”Landsfader”.

  Det er sket to gange siden Systemskiftet 1901, at der ikke var flertal for finansloven. S V Æ R V Æ G T E R E Erik Scavenius (1877-1962)

  Sådan bliver man statsminister 2 - 13 - 14 - 15 - 16 - 17 - 18 - 19 - 20

  6 DEMOKRATI Statsminister og udenrigsminister for Det Radikale Venstre. Han blev oprindeligt hentet ind som udenrigsminister i Zahle-regeringen pga. sin store viden inden for udenrigspolitik, selvom han ikke var politisk aktiv. Da han blev statsminis- ter under 2. Verdenskrig, så han det som sin vigtigste opgave at bringe Danmark igennem krigen med de mindst mulige omkostninger. Frihedskæmperne så ham som en forræder pga. hans samarbejde med tyskerne. Tilhængerne derimod gav ham æren for, at så forholdsvis få mistede livet under besættelsen.

  KO MPROMIS PRÆSIDENT -

VALG PAR LEDER

  Statsministerposten er den vigtigste og mest magtfulde politiske post i Danmark. Tidligere har titlen været premierminister og konseilspræsident. Statsministe- ren er normalt politisk leder af et af de store partier og har været medlem af Folketinget i en længere årrække. Det er endnu ikke lykkedes for en kvinde at erobre stats- ministerposten.

  Flest mandater Hvis den siddende regering mister sit flertal ved et valg – eller hvis et flertal kræver det - så skal der være dronningerunde. Så møder partilederne op hos dronningen for at fortælle, hvem de peger på som statsminister. Det folketings- medlem, der har flest støtter, og ikke har et flertal imod sig, bliver udnævnt til forhandlingsleder.

  Samlet koalition bag Før forhandlingslederen kan udpeges til statsminister, kræver det normalt, at en koalition af flere partier bliver enig. Det kræver samarbejde, kompromiser og tillid, og derfor begynder det reelle forberedelsesarbejde for en statsminister lang tid før udnævnelsen.

  Partileder får posten Når partierne i en årrække har arbejdet tæt sammen, og de efter et valg har flertallet i Folketinget, er det normalt lederen i partiet med flest mandater, der udnævnes som statsminister. Præsidentvalg I de seneste mange år er valget af statsmini- ster blevet kaldt for et præsidentvalg. Det skyldes, at der typisk kun har været to statsministerkandida- ter – en fra hver politisk blok – som har kæmpet om posten.

  Mangeårigt medlem af Folketinget Leder af stort parti Mange mandater bag sig

  S T A T S - M I N I S T E R _{Nøgl e til St atsmini st eriet}

Mangeårigt medlem af Folketinget

Leder af stort parti Mange mandater bag sig Støttepartier

  Støttepartier

  KRAV KRAV

  BL OK 1 BL OK 2 MA GT

  JYLLAND ^{S-PO STEN/R esar ch og t ek st: KRIS TIAN HOLMEL U ND J AKBO SEN / K AARE HANSEN/ G ra fik: GER T GR AM} Hvem gør hvad – fire politiske arenaer 2 - 13 - 14 - 15 - 16 - 17 - 18 - 19 - 20

  7 S V Æ R V Æ G T E R E Rollefordeling

  JYLLANDS-POSTEN/Resarch og tekst: _{KRISTIAN HOLMELUND JAKBOSEN / KAARE HANSEN /Grafik: GERT GRAM}

  Hans Hedtoft var socialdemokratisk statsminister 1947-1950 og 1953- 1955. Hans socialdemokratiske engagement før, under og efter 2. Verdenskrig gjorde ham til en central figur i genopbygningen i efterkrigs-

  EU

  Folketing Regioner Kommuner

  JYLLANDS-POSTEN/Resarch og tekst: _{KRISTIAN HOLMELUND JAKBOSEN / KAARE HANSEN /Grafik: GERT GRAM}

  Befolkningerne i EU vælger hvert femte år parlamen- tarikerne. Danmark er forpligtet til at leve op til EU’s love og kan dømmes ved EF-domstolen, hvis lovene overtrædes.

  EU Kommissionen og Minister rådet. Kommissionen består af 27 kommissærer – én fra hvert medlemsland. Den danske kommissær er Connie Hedegaard (K). Ministerrå- det består af medlems- landenes ministre.

  Folketing Regioner Kommuner

  Hans Hedtoft (1903-1955) RE GERING KOMMUNAL POLITIK EU-RE T DEMOKRATI

  Der er fire politiske arenaer i Danmark. Folketinget varetager statens interesser, imens regioner og kommuner varetager lokale interesser. EU varetager opgaver, der går på tværs af medlemslandenes grænser.

  EU består af Parlamentet, Kommissionen og Minister- rådet. Kommissionen består af 27 kommissærer – én fra hvert medlemsland. Den danske kommissær er Connie Hedegaard (K). Ministerrå- det består af medlems- landenes ministre. Befolkningerne i EU vælger hvert femte år parlamen- tarikerne. Danmark er forpligtet til at leve op til EU’s love og kan dømmes ved EF-domstolen, hvis lovene overtrædes.

  EU

  Der er 98 kommuner med kommunalbestyrelser af forskellige størrelser. Kommunalpolitikerne vælges for fire år ad gangen. Kommunerne får deres penge fra skatteopkrævning og statstilskud. Kommu- nernes hovedopgaver er børnepasning, folkeskolen, ældrepleje, visse sundheds- opgaver og socialpolitik.

  Kommuner

  Der er fem regioner i Danmark. Regionernes vigtigste ansvarsområde er sundhed og sygehusdrift. Regionsrådene har hver 41 medlemmer, og de vælges for fire år ad gangen. Regionerne får penge fra stat og kommuner.

  Regioner

  Folketinget er det nationale parlament med 179 medlemmer og tager sig af statslige interesser. Folketinget udpeger regeringen, og Folketinget vedtager lovene. Folketinget fastsætter i et vist omfang rammerne for regionerne og kommunerne.

  Folketinget

  årene. Da han blev statsminister i 1947, var hans primære opgave at bringe økonomien op i omdrejninger, imens hans store interesse for udenrigspolitik gjorde, at Danmark i 1949 underskrev Atlantpagten, forløberen for NATO.

KONTR FLER

  2 - 13 - 14 - 15 - 16 - 17 - 18 - 19 - 20 DEMOKRATI

  S V Æ R V Æ G T E R E TAL MAGT- Erik Eriksen (1902-1972) FORDELING

  Sådan er rollefordelingen mellem Erik Eriksen var statsminister for folketing og regering

  Venstre 1950-1953 samt landbrugsminister 1945-1947. Da han Mindretalsregering Kontrol af Kritik af regeringen dannede regering i 1950, var det første

  En mindretalsregering

  regeringen gang, at regeringskoalitionen Venstre

  Når et flertal i Folketinget irettesætter skal have et eller flere

  og Det Konservative Folkeparti så

  Folketinget og eller kritiserer en minister, kalder man støttepartier for at kunne regeringen afbalan-

  dagens lys. Eriksens store bedrift var

  det en ”næse”. Alvorlig kritik kan danne flertal. Støttepar- cerer hinanden.

  ændringen af Grundloven i 1953, der

  udløse et mistillidsvotum. Det betyder, tier kan have mere eller Folketinget

  afskaffede Landstinget og gjorde det P A R T I E R N E

  at et flertal i Folketinget vedtager en mindre tæt samarbejde kontrollerer, hvordan

  danske politiske system til et

  udtalelse om, at det ikke har tillid til med regeringen. F.eks. har

  et-kammersystem. Herudover sørgede

  regeringen fører ministeren, som må gå af. Sker det Dansk Folkeparti været lovene ud i livet. Det

  ændringen for kvindelig arveret til

  over for statsministeren, skal hele fast støtteparti for sker primært gennem

  tronen, samt at ombudsmands-

  regeringen gå af. Det sker dog VK-regeringen siden 2001. udvalgs-arbejdet og institutionen blev indført.

  Ordførere

  sjældent, da regeringen normalt har et

  REGERINGEN

  I 1980’erne dannede ved at stille spørgs- flertal bag sig.

  Sekretærer (ministerpladser)

  partierne udenom mål i Folketingssalen. regeringen nogle gange flertal. Det kalder man for

  Referant Folketings- Talerstol et alternativt flertal. sekretær

  Flertal 90 mandater Formand

  VENSTRE HØJRE Rollefordeling

  F O L K E T I N G E T STØTTEPARTI

  Folketingets primære

OPPOSITION REGERINGS-

  opgave er at lovgive,

  Sådan dannes en regering BLOK

  hvorimod regeringen skal Regeringen udspringer af Folketinget. De partier, der har føre lovgivningen flertal i Folketinget, kan danne regering. Danmark har ud i livet. negativ parlamentarisme, hvilket betyder, at regeringen ikke behøver et flertal, men blot ikke må have et flertal imod sig. Det har betydet mange mindretals-

  Mindretalsregering regeringer i Danmark. _{JYLLANDS-POSTEN/Resarch og tekst: KRISTIAN HOLMELUND JAKBOSEN / KAARE HANSEN/Grafik: GERT GRAM} S V Æ R V Æ G T E R E Foto

DEMOKRATI BE ST YREL SE LEDELSE

  REGERINGEN (ministerpladser) ^{Ordførere Sekretærer} _{Talerstol Formand Folketings- sekretær Referant} A Grønland Grønland Færøerne Færøerne Ø F B Løsg. O

  Folketinget for Det Radikale Venstre 1957-1977. Hilmar Baunsgaard var berømt for sit gode tv-tække, hvilket hjalp til, at Det Radikale Venstre kunne fordoble sit mandattal ved valget i 1968 og gøre ham til statsminister i regering med Venstre og Det Konserva- tive Folkeparti. Regeringen faldt ved valget i 1971, og Hilmar Baunsgaard blev efterfølgende kritiseret internt i partiet for sin borgerlige linje.

  Hilmar Baunsgaard (1920-1989) Hilmar Baunsgaard var Danmarks statsminister 1968-1971 og medlem af

  Bestyrelse Medlemmer

  Kandidat Valgstøtte Partiledelse

  I K PA R T I F O R E N I N G

  V C

  Sådan fungerer de politiske partier 2 - 13 - 14 - 15 - 16 - 17 - 18 - 19 - 20

  ^PROG

  De første årtier efter indførelsen af demokra- tiet i 1849 repræsente- rede de folkevalgte kun sig selv og deres vælgere. Det første parti efter nutidens begreb med selvstændige vedtægter og foreningsstruktur var Det Forenede Venstre, der blev dannet i 1870.

  Historisk udvikling Partierne er ikke omtalt i grundloven, og man behøver ikke have partier for at have et demokrati.

  Opgaver Ud over at opstille kandidater er det også partiets opgave at skabe opbakning i befolkningen for partiets politik og at sørge for, at der er penge til partiets daglige opgaver og politikernes valgkamp.

  I Danmark er der tradition for, at de politiske partier er organiseret som foreninger. De har typisk lokale foreninger over hele landet og en hovedbestyrelse. Partiformand og næstformænd i organisationen behøver ikke at være de samme som den politiske ledelse på Christiansborg.

  Organisation

  Politisk program Et parti er en sammenslutning af en gruppe mennesker, som har et fælles syn på samfundet og dets udvikling. Ofte er et parti bygget op omkring en ideologi, som er de holdnin- ger og idéer, partiet står for. Når man melder sig ind i et parti, er det ofte for at få indflydelse på udviklingen i samfundet.

  Partier i Folketinget Ved folketingsvalget i 2007 blev otte partier repræsenteret i Folketinget. Det er Venstre (V), Socialdemokratiet (A), Dansk Folkeparti (O), Socialistisk Folkeparti (F), Det Konservative Folkeparti (C), Det Radikale Venstre (B), Liberal Alliance (I) og Enhedslisten (Ø). Derudover blev Kristendemokraterne (K) i sommeren 2010 repræsenteret i Folketinget, da løsgængeren Per Ørum Jørgensen meldte sig ind i partiet. Inuit Ataqatigiit og Siumut er repræsenteret for Grønland og Sambandspartiet og Folkeflokken for Færøerne.

  TV 2 - 13 - 14 - 15 - 16 - 17 - 18 - 19 - 20

  STØTTE DEMOKRATI

  S V Æ R V Æ G T E R E Jens Otto Krag (1914-1978)

  RADIO Reklamer fra partier og støtte fra vælgere Statsminister 1962-1968 og 1971-1972.

  Herudover havde han en række forskellige udenrigspolitiske og økonomiske minister- Tv-reklamer er forbudt Radio må Privat støtte Offentlig støtte Valgplakater poster. Krag kom i Folketinget for

  Det er ulovligt for tv-stationer Almindelige borgere og organisa- Desuden modtager de

  gerne

  En vigtig del af

  Socialdemokratiet i efterkrigstiden, hvor

  med dansk sendetilladelse at tioner kan vælge at støtte de politiske partier statslig Kommercielle partiernes valgkamp

  han formulerede en stor del af den

  sende reklamer for politiske politiske partier via frivilligt partistøtte, hvis de ved radiokanaler må er ophængning af økonomiske genopretningspolitik. partier og bevægelser samt arbejde og private økonomiske sidste folketingsvalg gerne sende valgplakater ved

  Han var fra første færd fokuseret på at få

  kandidater til Folketinget. Under donationer. Hvis den samme modtog over 1000 reklamer med vejene. Der er en lang

  Danmark indlemmet i EF - det der senere

  valgkampe må der heller ikke person eller organisation på et år stemmer. Beløbet politiske budska- række regler for

  blev til EU. Dagen efter folkeafstemningen

  sendes reklamer med politiske giver for over 20.000 kr., skal afhænger af, hvor mange ber – både under ophængning af

  om optagelse i EF d. 2. oktober 1972, hvor

  budskaber fra andre, f.eks. bidragsyderens navn offentliggø- stemmer partiet modtog og uden for valgplakater, bl.a:

  flertallet stemte ja, gik Krag til alles

  interesseorganisationer. res. ved sidste valg. I 2009 valgkampe. Der er

  overraskelse på Folketingets talerstol og

  Desuden er det forbudt for blev der i alt uddelt 92,8 ingen regler for

  meddelte sin afsked.

  tv-stationer og public service- mio. kr. til de danske, politiske annoncer

  Valgplakaterne må radiostationer som DR at sende DR at sende grønlandske og færøske grønlandske og færøske på net, i aviser og i på net, i aviser og i ikke være større programmer, der er sponsoreret sponsoreret partier. Det svarer ca. til partier. Det svarer ca. til magasiner. magasiner.

  2

  end 0,8 m af politiske partier. 500.000 kr. pr. 500.000 kr. pr. folketingsmedlem. folketingsmedlem.

  Må tidligst ophænges tre uger før valget Skal være fjernet senest fem dage _{/ KAARE HANSEN KRISTIAN HOLMELUND JAKBOSEN JYLLANDS-POSTEN/Resarch og tekst: Kilde: Retsinformation og Vejdirektoratet} efter valgdagen.

LEDEL MEDLEM

  FOLKETINGS- GRUPPE FORRETNINGS- UDVALG

  1972 stiftede han Fremskridtspartiet, og ved jordskredsvalget i 1973 strøg han ind i Folketinget med 28 mandater. Han kæmpede mod ”papirnusserne” og ville erstatte forsvaret med en telefonsvarer med beskeden: ”Vi overgiver os”. I 1983 blev han idømt tre års fængsel for skattesvig, og senere er han dømt for racisme. Han blev i 1990 ekskluderet af partiet, men senere genoptaget.

  Mogens Glistrup (1926-2008) Juristen Glistrup blev landskendt, da han i en tv-udsendelse i 1971 hyldede skatte- snydere som frihedskæmpere og senere meddelte, at han betalte nul pct. i skat. I

  Op stil les af p artiet

  Væl ges af v æl gerne

  Afhol der Væ lg er Væ lg er

  LANDS- ORGANISATION

  Vælgerfore forening

  forening Vælgerfo Vælgeforening Vælgerfor

  FORENING

  HOVED- BESTYRELSE LANDS- MØDE

  S V Æ R V Æ G T E R E Sådan er rollefordelingen i et parti

  2 - 13 - 14 - 15 - 16 - 17 - 18 - 19 - 20

  Ordførerskaber

  Partiets repræsentanter i Folketinget udgør folketingsgruppen, som vælger den politiske leder og løbende bestemmer partiets linje.

  Folketings- gruppen

  I Socialdemokraterne kaldes landsmødet for kongres, De Konservative bruger ordet landsråd, mens Enhedslisten foretrækker årsmøde.

  Landsmødet Den øverste myndighed i partierne er landsmødet, som normalt afholdes en gang om året. Her samles repræsentanter for de lokale foreninger og fra andre niveauer i partiet for at diskutere partiets politiske linje. Landsmødet vælger partifor- manden og normalt også dele af partiets hovedbestyrelse, som træffer beslutninger mellem landsmøderne.

  Lokalafdelingerne udgør tilsammen partiets landsorgani- sation.

  Landsorganisationen

  Alle medlemmer af partierne indgår i en lokalafdeling eller vælger- forening. Vælgerforenin- gerne er med til at udbrede partiets synspunkter, bl.a. ved at hverve nye medlem- mer. Samtidig bestemmer partiforeningerne i de fleste partier, hvem der skal opstilles til Folketinget, kommuner og regioner, og hjælper dem under valgkampe ved f.eks. at sætte valgplakater op og uddele valgbrochurer. De store partier har lokalafde- linger i alle kommuner, de mindre i de enkelte regioner eller måske kun i visse dele af landet.

  Lokale partiforeninger

  VAL Hvem bestemmer? I de politiske partier er der en række forskellige poster i hierarkiet, lige fra de frivillige hjælpere i de lokale partiforeninger til topledelsen af partiet på Christiansborg. Magtfordeling er forskellig i partierne, da den politiske linje i nogle partier bestemmes af folketingsgrup- pen, og i andre i højere grad fastlægges af medlemmerne.

  11 DEMOKRATI

  Medlemmerne af folketings- gruppen har alle et eller flere ordførerskaber. En ordfører er den politiker, som fremlægger partiets politik og fører forhandlinger med andre partier på et fagområde. ^{FOLKE TING S- GR UPPE}

  ALENE UA

  2 - 13 - 14 - 15 - 16 - 17 - 18 - 19 - 20 HÆNGIG

  DEMOKRATI S V Æ R V Æ G T E R E

  F- - NG

  IG Erhard Jakobsen (1917-2002)

Løse gængere og frie fugle Løse gængere og frie fugle

PARTI PARTI

  Erhard Jakobsen var medlem af Folketin- get fra 1953-1995. Efter i mange år at have tilhørt Socialdemokratiets højrefløj

  den måde kræver det ov den måde kræver det over ov er

  Definition Definition Ud af partiet Ud af partiet Valgt løsgænger Valgt løsgænger brød han i 1973 med partiet og stiftede

  20.000 personlige stemme 20.000 personlige stemmer, m r, En løsgænger En løsgænger Normalt bliver folketingsmedlemmer Normalt bliver folketingsmedlemmer I princippet kan man også I princippet kan man også

  det borgerlige midterparti Centrum-

  og det er meget vanskeligt at og det er meget vanskeligt a a t er et medlem er et medlem løsgængere, fordi de bliver uenige løsgængere, fordi de bliver uenige vælges til Folketinget som vælges til Folketinget som

  Demokraterne, som ved jordskredsvalget

  få så mange stemme få så mange stemmer, når m r, når af Folketinget, af Folketinget, med deres partigruppe. Enten vælger med deres partigruppe. Enten vælger løsgænge løsgænger på et kredsmandat, ge r på på et kredsmandat,

  samme år fik 14 mandater på løfter til bil- man står uden man står uden for et parti. n for et et p p ar ar t ti .

  der ikke er der ikke er de selv at forlade partigruppen, eller de selv at forlade partigruppen, eller men de men det er meget svært, da man e t t er m m eget svært, da man e

  og parcelhusejere. Han fungerede som

  medlem af et medlem af et også beslutter partigruppe også beslutter partigruppen, at de e n, at de skal have rigtig mange personlige skal hav av e rigt t ig ig mange personlige m

  partiets formand frem til 1989, hvor han _{AM AM}

  opstillingsbe- opstillingsbe- skal smides ud. Lige nu er Pia skal smides ud. Lige nu er Pia stemme stemmer. For at blive valgt på e r. For a r a t t bl bl iv i e valgt på

  overlod ledelsen til sin datter, Mimi _{T GR T GR} Kun én valgt Kun én valgt rettiget parti. rettiget parti. Christmas Møller og Christian H. Christmas Møller og Christian H.

  Jakobsen. Han var minister for økono-

  Entertaineren Jacob Haugaard er Entertaineren Jacob Haugaard er _{fik: GER fik: GER} Hansen løsgæng Hansen løsgængere i Folketinget. g er er e i Folketinget.

  misk samordning 1987-1988 og var i _G ^{ra ra} _/G

  den eneste, der er blevet valgt til den eneste, der er blevet valgt til _N

  mange år kendt for at tordne mod tilløb

  Folketinget uden for partierne Folketinget uden for partierne til venstredrejning i Danmarks Radio. siden 1953, da han i 1994 fik mere siden 1953, da han i 1994 fik mere _{AARE HANSE AARE HANSEN/} end 23.253 personlige stemmer i end 23.253 personlige stemmer i

  Løsgænger Løsgænger _{SEN / K SEN / K} Aarhus Aarhus. Aarhus.

  Christian H. Hansen blev Christian H. Hansen blev _{AKBO AKBO} løsgænger, da han i januar 2010 løsgænger r, da han i januar 2010 _{UND J UND J}

  Jacob Haugaards Jacob Haugaards

  meldte sig meldte sig ud af Dansk g ud af Dansk

  valgprogram valgprogram

  Folkeparti Folkeparti. Han stiftede tre . Han stiftede tre lovede bl. a. lovede bl. a. månede måneder senere partiet Fokus, er senere partiet Fokus, TIAN HOLMEL TIAN HOLMEL

  medvind på medvind på

  men da partiet endnu ikke men d da partiet endnu ikke

  cykelstierne og cykelstierne og _{ek kst: KRIS st: KRIS} Løsgæn Løsgænger nger ge ^te

  har indsamlet 20.000 har in dsamlet 20 000 større julegaver større julegaver større julegaver Pia Christmas Møller blev løsgænger ænger ^{ch og t} vælgererklæringer og _esar efter, at hun i december 2007 meldte ldte derfor ikke er sig ud af Det Konservative opstillingsberetti- _STEN/R Folkepartis folketingsgruppe. get, karakteriseres S-PO han stadig som _JYLLAND løsgænger. S V Æ R V Æ G T E R E Anker Jørgensen (1922-)

  Foto Regeringen i arbejdstøjet

  Regeringsgrundlag

  Statsminister Spindoktor

  Regeringens vigtigste arbejde er at fremsætte lovforslag. Embedsmandskorpset hjælper ministrene med at gennem- arbejde lovforslag og se på konsekvenserne, inden de præsenteres i Folketinget. Derfor kommer langt de fleste af lovforslagene fra ministrene.

  Lovforslag

  De vigtigste ministre sidder i regeringens koordinationsudvalg, hvor alle store beslutninger bliver godkendt.

  Én gang ugentligt, normalt tirsdag, deltager alle ministrene i et ministermøde, hvor regeringen samlet træffer beslut- ninger. F.eks. om fremsættelse af lovforslag. Bagefter holder statsministeren pressemøde.

  Vigtige møder

  Når regeringen fremstår som en enhed, kan det være svært for vælgerne at se forskel på partierne. Derfor markerer de sig, hvilket kan skabe konfrontationer internt. Ministrene har ofte særlige rådgivere - spindok- torer – ansat til at stille dem hver især bedst muligt. Og alt det kræver koordination.

  Faldgruber

  Når en regering overtager magten, har det i nyere tid været almindeligt at præsentere de idéer og politiske visioner, som den ønsker at føre ud i livet. Det kalder man et regerings- grundlag. Det er specielt relevant, når regeringen består af to eller flere partier.

  En regeringen kan virke, indtil der er et aktivt flertal imod den - også kaldet negativ parlamentarisme. Der skal dog udskrives valg mindst hvert fjerde år.

  2 - 13 - 14 - 15 - 16 - 17 - 18 - 19 - 20 DEMOKRATI

  Regeringens levetid

  Det er statsministerens suveræne ansvar at udpege og afskedige ministre. Statsministeren beslutter også, hvor mange ministre der er i regeringen, og hvilke områder de dækker.

  Statsministerens rolle

  En regering er den samlede betegnelse for alle ministrene.

  Hvad er en regering

  MINIS TER- MØDE LOVE SPIN

  EF (senere EU). Med sin jævne baggrund som forældreløs og arbejdsmand var ”Anker” meget folkekær. Han kæmpede under begge sine regeringsperioder med en skrantende økonomi, der i 1982 fik ham til at træde tilbage og overlade statsministerposten til Poul Schlüter (K).

  Anker Jørgensen blev udpeget som socialdemokratisk statsminister, da Jens Otto Krag trådte tilbage efter folkeaf- stemningen, der meldte Danmark ind i

  Statsminister 1972-1973 og 1975-1982 samt udenrigsminister juli-august 1978.

  Ministre Ministre Embedsmænd

  2 - 13 - 14 - 15 - 16 - 17 - 18 - 19 - 20 EMBED

  DEMOKRATI MÆND S V Æ R V Æ G T E R E

  TE- MINIS LEDER RIUM Poul Schlüter (1929 -) Det må og skal en minister Medlem af Folketinget 1964-1994.

  Statsminister 1982-1993 og medlem af EU-parlamentet 1994-1999 for De

  Ministre udefra har de samme pligter og

  Hvad betyder Øverste minister Hvem bliver minister? Konservative. Schlüter overtog stats-

  Statsministeren er som Normalt udpeges medlemmer af Folketinget med kompetencer som andre ministre bortset fra,

  ordet ”minister”? ministerposten efter Anker Jørgensen regeringschef leder af stor viden inden for et bestemt område. Det sker, at at de ikke kan stemme om lovforslag.

  Ordet ”minister”

  (S), der måtte give op over for landets

  Statsministeriet og statsministeren udpeger én udefra som minister. Lars stammer fra latin og

  økonomiske problemer. Schlüter-

  ansvarlig for hele regerin- Løkke Rasmussen har hentet Lykke Friis, Benedikte Ministeren har evt. en “særlig“ rådgiver betyder tjener.